Hans Tino Hansen

Hans Tino Hansen - født 1969, ejer/direktør for et sikkerhedsrådgivningsfirma, gift med Lise og far til Filippa som er indrulleret i Juniorkapitlet og som gerne "sparker" fodbold med far. Bor et avanceret stenkast fra landsholdets træningsbane. Har fulgt 1903'erne fra midten af 1980'erne, da midtbanegeneralen Pierre Larsen kom fra Værløse Boldklub som jeg selv, og derefter FCK. Er medstifter af FC Hafnia Selinas og ser de fleste hjemmekampe når ikke lige familien og/eller forretningsrejser gør det umuligt. Under rejser benyttes muligheden gerne for at se en udenlandsk topkamp og jeg formår altid at kunne dreje forretningssamtaler omkring fodbold ligegyldigt hvem jeg møder. Følger med i fodboldnyheder på Internet, i aviser og blade.Har Chelsea som engelsk favoritklub (en familietradition siden 1948) samt Real Madrid i Spanien.

Laurits Brinch

Laurits Brinch - LFB/Laurits Hafnia 002 - stadig i 30'erne, medstifter og klubbens ansigt ud af til i det engelske. Bosiddende et stenkast fra en af favoritterne - Stamford Bridge - og følger flittigt med i livets gang hos gamle FCK'ere i Nation Wide League. Laurits er klubbens eneste fodboldspiller (!), med en ukendt fortid i Fremad Amager, Vejle, AGF, Ottawa, KB, OEB og FCK. Når han ikke spiller bold, læser han gerne et kapitel i Hafnia Punk, for herefter at støve selvtilliden af på Selina med klubbens øvrige disciple. Bidrager også til klubbens juniorkapitel med sønnen Max på 12 år. Trods status som udenlandsdansker, er han fast mand på langsiden i Parken med sin helt egen FCK-tøs ved sin side - hvor heldig kan man være?

Jesper Melchior Hansen

Jesper Melchior Hansen - Don-M - født 1966 - uddannet reserveofficer i Hæren og Jurist. Fulgte KB i starten af firserne, fik via Hans Tino genetableret interessen for FCK for en del år siden. Har været at betragte som stamgæst på Selina siden stedets oprettelse i 1988, og har formøblet ikke ubetydelige mængder af penge og hjerneceller sammesteds. Kommer der stadig jævnligt. Bor i kernelandet, midt mellem KB og 1903 (altså NV...). Har sønnen Theodor - fra 1997, der er med i juniorkapitlet. Er til tider skabs-OB-fan idet der er stærke familiebånd dertil. Ser en del af landsholdets hjemmekampe, men ikke med samme entusiasme som når det er løverne der spiller. Står på Nedre C. Mener der eksisterer tre formål med Superligaen i prioriteret rækkefølge: 1. FCK skal vinde. 2. Brømbø skal tabe. 3. Der skal være så få jyske hold i ligaen som muligt.

Torben Skjødt Jensen

Torben Skjødt Jensen - Big T./Torben Hafnia 008 - født 1958, filminstruktør. Gift med filmklipper Ghita Beckendorff. Far til Nikolai. Kom til København i slutningen af 70’erne, og blev fast tilskuer i Parken til KB's kampe i sæsonen 1980. Nærmer sig derfor 25 års jubilæum som gerne må fejres med oplevelsen af et tredje mesterskab - snart! Har dog haft fornøjelsen at være tilstede begge gange - Næstved 1980 ("pas på Aabech!") og Brøndby Stadion i foråret 1993. Har haft Selina som stamcafé siden slutningen af 80’erne. Igennem mange år arbejdende som selvstædig i eget Film & TV- selskab Point Of No Return Productions. Arbejder pt på oplæg som skal overføre bogen Hafnia Punk til levende billeder. Foruden glødende FCK'er næsten lige så glødende Chelsea-fan. Holder også en hel del med Real Madrid.

Lisbeth Skjødt Jensen

Lisbeth Skjødt Jensen - web-beth - er foreningens altoverskyggende kvindelige webredaktør. Uddannet cand.mag. i Kommunikation og Historie, og ansat i den til tider hårdt trængte filmbranche (nå ja, et eller andet sted skal man da ha' lov at pive lidt). Jeg så for alvor lyset med FCK i sæsonen 1998 / 1999 - og har siden trofast forsvaret og forklaret min stadig voksende passion for fodbold overfor mine omgivelser - specielt syntes den kvindelige del af omgangskredsen ikke rigtigt at kunne forstå min priotering af søndage!!! En fodboldkamp for mig er et ritual... Det er terapi... Det er at kunne få lov til at råbe "lortedommer"... Det er rendyrket glæde og velvære.

Carl Mikael Jespersen - Mik

Carl Mikael Jespersen - Mik - har passeret de 40, bosat på Østerbro med to børn out-sourcet til moderen. Min interesse for FCK er ikke særlig gammel da jeg hverken har fuldt KB eller B1903 i "gamle dage". Derfor er jeg at definere som fuldblods FCKer. Oprindeligt var mit favorthold I Danmark Lyngby da jeg er opvokset nord for byen. Men da København og især Østerbro trak i mig blev jeg træt af de kolde vindfyldte dage på Lyngby stadion hvor (den iøvrigt fortræffelige) grilpølse var dagens oplevelse - og har derfor siden 1996 fulgt holdet i tykt og tyndt. Når talen falder på udlandet er der især et hold der har min kærlighed - LIVERPOOL. Havde jeg boet i Liverpool er jeg sikker på at jeg havde været en fast del af The Kop. At mit valg er det eneste rigtige valg i England ses iøvrigt af sponsorvalget. Et firma jeg iøvrigt har haft meget glæde af (at arbejde for). Selinas? Fortræffelig kirke at mødes i til en god FCK andagt. Men ingen er perfekte så jeg er sikker på at vi snart kan nyde en god Carlsberg fadøl på Selinas.

Lars Kaltoft

Lars Kaltoft - Lars K/Kaltoft - i 30'erne og gift med Trine. Kaptajn ved Gardehusarregimentet. B1903'er med mange lykkelige stunder på Gentofte Stadium. Men siden 1992 har hjertet banket for FCK i tykt og tyndt. Er far til Ida på 6 og Max på 2 år, som selvfølgelig begge er ung løver, det gælder jo om at give sine børn en god start på livet. Ser alle FCK's kampe på Sjælland, når jobbet/konen/barnet ellers tillader det. Er desuden en ivrig mand på nettet, når det gælder om at følge med i dansk og udenlandsk fodbold. Som skrevet er der kun en klub for mig, og jeg kan derfor til tider have lidt svært ved at sætte mig ind i de øvrige medlemmers tvetydige forhold til sekundære engelske hold, men fred være med dem, inden længe prygler FCK dem i CL og så kan de lære det, kan de.

Lars Pedersen

Lars Pedersen - LPAS - 68'er. Har været bosat i de fleste egne af DK. Har været trofast FCK tilhænger siden jeg returnerede til hovedstaden i '96. Ser de fleste hjemme kampe. Er aktionær i FCK(Parken sp. & Int.). Er medstifter af FC Hafnia selinas. Cafe Selina er det lune vandhul hvor jeg har lagt børneopsparing samt kommende pension siden 1990. Mine udenlandske fodboldinteresser har altid sværmet om Man-U og Bayern München. Interessen vagt af tipslørdag. Senere stimuleret af rejser til den hellige gral. Ynglings bskæftigelse: Se báld med vennerne og nyde de kolde.

Leif Bomberg

Leif Bomberg - Leif - journalist og PR-mand i det internationale marketingfirma Cohn & Wolfe. Har egentlig ikke haft deciderede yndlingsklubber udi fordbold andre end FCK, men har gennem årene holdt tommelfingre for bland andre Chelsea, Hamburger SV., Dortmund, Milan og Vasco da Gama. Qua en baggrund ved landegrænsen har jeg et ret stort kendskab til tysk fodbold. Har sammen med bror Torben en lang karriere (og en større investering gennem årene) på Selina, som vi har frekventeret i mere end 10 år.

Niels Berg

Niels Berg - HRBERG - foreningens sunde kernepunkt og hovedsponsor. Indehaver af favoritcafeen Selina. Niels' daglige liv og færden kan stort set følges på nettet ved et klik på sponsorlogoet. Man kan i hvert fald se hvor tit Niels befinder sig på sin cafe. Herberg er i øvrigt til teknologiske landvindinger, PlayStation og andet godt der kan crakes. Er i øvrigt set snorklende sammen med sin fætter Bomberg.

Anders Winther Jørgensen

Anders Winther Jørgensen - født 1969, revisor. Flyttede til København i 1995. Spillede selv fodbold i Nexø på Bornholm, og var efter ankomsten til København medstifter af fodboldklubben FC Vandkunsten. Har egentlig aldrig tidligere haft yndlingsklubber i Danmark, selvfølgelig med undtagelse af Nexø Boldklub. Man kan sige at jeg har været tilhænger af god bold uanset klubfarve. Men nogle lystige sjæle hos vores hovedsponcer fik åbnet mine øjne for FCK - tak for det. Har altid været glødende Man. United og Real Madrid tilhænger. Der går nok mange år før jeg glemmer Champions League finalen mellem Man. United og Bayern München.